Det er et karakteristisk træk ved mennesket, at det i sig rummer en ubændig trang til at kende sandheden i ønsket om en meningsfuld livstolkning. Men hvad er sandhed? Dette foranlediget af en vis Pilatus legendariske spørgsmål har ingen hidtil været i stand til at besvare fyldestgørende. For selvom der gives sandheder, der i lighed med matematiske formler lader sig definere og bevisliggøre, må det samtidig erkendes, at sandheden som alment begreb kan være en højst relativ størrelse.
De foreliggende tanker udgør da også kun et forsøg på at indkredse det sande i en eksistentiel kontekst. Mit fikspunkt i så henseende har været troen på en guddommelig oprindelse til livet på Jorden som til det ganske univers, omend begribeligvis uden relation til en snæversynet bibelfundamentalisme. Det må naturligvis forblive en antagelse, som dog for det intuitive menneske underbygges af utallige indicier.
Eksistens og tro er almindeligvis integrerede begreber. Det har derfor været mit sigte med bogen dels gennem et kritisk fokus på centrale religioner at anspore til en mere vidsynet spiritualitet, dels gennem refleksioner over væsentlige af tilværelsens aspekter at bane vej for nytænkning. Selvom en konsensus i besvarelsen af de store livsspørgsmål næppe er mulig, må man vel give gode, gamle Sokrates ret: Det ugranskede liv er ikke umagen værd at leve.
I øvrigt apellerer jeg til læserens forståelse for, at jeg i omtalen af Gud i mangel af bedre sporadisk har anvendt det traditionelle men selvsagt misvisende pronomen Han. Ligeså at jeg af fonetiske grunde har valgt den hævdvundne, men grammatisk angribelige genitivform, Jesu. Lad mig endvidere pointere, at når jeg i min stillingtagen til foreliggende trosformer undertiden har benyttet en let satirisk tilgang, skyldes det alene ønsket om også ad humorens vej at tjene erkendelsens interesse.
Hvad angår bibelcitater, er disse gengivet efter den autoriserede oversættelse af 1992, mens de anførte korantekster bygger på en sammenligning af diverse oversættelser. Da samtlige årstalsangivelser har vist sig at referere til nugældende tidsregning, er markeringen A.D. udeladt.
Ifølge den bibelske skabelsesmyte sagde Gud: "Der blive lys" - og der blev lys. Det er et smukt udtryk for tilsynekomsten af de første sole, Big Bang eller ej. Nutidige kosmologer kan så bryste sig af at have styr på forløbet helt tilbage til et splitsekund efter time zero. Når man tilskriver det forudgående begivenhedsforløb en faktor uden for fysikkens begrebsverden, skal det dog næppe opfattes som en indrømmelse til en Højere Kraft.
Mennesket er stort: Det ved meget, og det kan meget. Men når blikket går fortabt i stimerne af stjerner, bliver det lille. Kald det blot magi, stjerneskærets magi. For der vil altid være fænomener i rummets oceaniske dybder, som unddrager sig forklaring. Altet er nu engang mere komplekst, mere storladent og varieret, end selv den dristigste fantasi lader ane.
Jorden vil engang forgå men ikke Universet, for det er stedse selvfornyende. Der vil altid være solsystemer ad infinitum, som der formentlig altid vil være planeter, hvor livsformer i forskellige udviklingsstadier udfolder sig. Det evige liv er vitterligt ikke kun et håb for troende.
Poul Strandvil