Udskriv kapitel
(1 side)

5.  Om visdom og den vise

Gyldnere end guld er visdommens skat, en besiddelse mere kostelig end alskens gods. Hvor der er visdom, vil der også være skønhed og harmoni. Det er et af tilværelsens paradokser, at selv om visdom fører alle goder med sig, begæres den mærkværdigvis kun af de få. I dette liv har alting sin pris. At kende den er visdom. Ingen nok så fornem herkomst kan hamle op med visdommens adel. Vi kender bedst den vise på hans ydmyghed.

Den vise er mindst alene, når han er alene med sig selv. Den vise søger ikke det ekstraordinære; han ved, miraklet gemmer sig i det dagligdags, i det ordinære. Visdom er aldrig et enkelt menneskes fortjeneste, men øser af mange kilder, skabt af enere i generation efter generation. En Platon eller Lao Tzu, en Emerson eller Montaigne, Seneca eller Voltaire fødes kun med århundreders mellemrum, men kan man nå frem til at være sit eget livs vismand, er det nu heller ikke at kimse ad.

Indsigtens frugt er glæde, derfor er mismod også den vise fremmed. Viden må sigtes gennem hjertet, hvis den skal blive til visdom. Den vise har ikke behov for nogen guru, han er sin egen Buddha. I visdommen, som i al sand kunst, åbenbares Guds lys. En ven af visdom vil uværgerligt også være en ven af Gud.

Det er visdom at vide, hvad man skal gøre, og hvad man skal undlade at gøre. Ingen kan volde ham virkelig skade, som har viet sig til visdommen. Det, som er den vises glæde, er for tåben uden betydning. Fordi den vise i alle forhold følger mådeholdet, lever han stedse trygt.

Den vise ved, at hans ikke-viden langt overgår hans viden. Den vise ophører aldrig med at tage imod belæring. En grundregel for den vise består i begrænsningen. For ham er nok altid mere end nok.

Mange er i vor tid optaget af en evig jagt på behovstilfredsstillelse. Den vise magter at ride begærets drager. Vinding eller tab, gunst eller ugunst - det er uden virkning på den vises sindsro.

Intet er mere uinteressant for den vise end det verdslige menneskes adspredelser. Den vise besidder ingen værdier, som ikke øges ved at blive delt med andre. Den vise begærer aldrig noget så heftigt, at han ikke uden fortrydelse kan undvære det.

At vinde over andre er sportsudøverens mål. At vinde over sig selv den vises. Han er mindst udsat for tilfældets luner, som gennem visdom har opbygget et værn mod dem. Alt er godt i den vises verden.


 Udskriv kapitel (1 side)