Sjælen er det evige i mennesket, det guddommelige islæt, der lader os ane, at der findes noget andet og mere end det sædvanligvis trivielle liv, vi til daglig fører. Hvor der er sjæl, vil der også være lys - selv i det dybeste mørke.
Som den sultne tragter efter føde, hungrer sjælen bestandig efter skønhed. I alt, som er af ånd, finder sjælen sin næring.
For den modtagelige sjæl venter stadig nye glæder. Vi ældes med årene, dog uberørt af alder forbliver hver enkelts sjæl.
Glædesvibrationer når fra pol til pol hver gang sjæl møder sjæl.
Af et menneskes besiddelser har kun sjælen blivende værdi. Det som under jordelivet var sjælens glæde, vil være det for evigt.
I stilheden opfyldes et af sjælens mest basale behov.
Livet på Jorden er valgpladsen for menneskesjælens lutring - ikke en hypotetisk skærsild i hinsidigheden.
Vi er mennesker af kød og blod, fordi sjælen behøver en fysisk iklædning for at gøre sine erfaringer. Hvis sjælen er udødelig, er det blot endnu en grund til at vise medmennesket respekt.
Gennem livets mange hændelser formes i det skjulte menneskets sjæl.
I en tid, hvor kroppen er i fokus, kunne man godt ønske sig, at flere tog omsorgen for deres sjæl lige så alvorlig.
Gud hviler i dybet af hvert menneskes sjæl. I alt, som bevæger sjælen, kommer Det Store os nær. Vi skylder vor sjæl aldrig at svigte den i dens attrå.
Det menneske har alt, dom lever i sin sjæls verden, og alt er muligt for det menneske, der har sjælen med i sin stræben.
Som ånd tilfredsstilles af ånd, søger sjælen bestandig sin lige. Intet fortjener større agtelse end den virksomme sjæl.
Man kan opfatte sjælen som et rent biokemisk fænomen eller i rationalitetens hellige navn helt frakende den eksistens. Men er det ikke en lidt armodig form for reduktionisme - og hvad bliver der i så fald tilbage af det vel ikke helt opgivne begreb tro, håb og kærlighed?
Trods nok så mange odds mod sig kan ingen tage det håb fra et menneske, at det engang skal gense sine afdøde kære i et sjælenes underfulde møde. Det sjælen higer mod, vil den også finde.
Sjælens rum er umådelig stort, og kun altets vældige vidder formår at huse det.
Han vil vinde livets krone, som forblev tro mod sin egen sjæl.
